©

Bente høegh - foto af Helga C. Theilgaard

Forfatter

Bente Høegh

Jeg debuterede som lyriker i det litterære tidsskrift Hvedekorn, 1977, og deltog derefter i Poul Borums private forfatterskole. Læs om den på Oktober Boulevard. Jeg skriver nu igen både lyrik og prosa, både for børn og voksne, og videreuddanner mig på kurser i Dansk Forfatterforening samt i online-netværket Forfatterhouse.

Udgivelser

Jord, giv mig vinger

En roman for unge. Forlaget Læselyst, 14. marts 2022

Spændings- og kærlighedshistorie hvori indgår hvaler, hjemløse, Gud, løbesko og en kniv. Titlen stammer fra et rumænsk digt, som citeres i bogen. Rebekka i en kristen bygd på Færøerne kan ikke finde ud af hvad hun vil være. Mihai er optaget af retfærdighed og demokrati, og hans mål er at gøre livet i Rumænien bedre. Romaen Silviu lever illegalt i Danmark. ”Hvad vil det sige at være et menneske?” ”Mad, søvn og sex,” svarer Silviu. De mødes i København.

Se dig omkring: blandt herreløse planeter

Digte fra et års kirkegang. Forsideakvarel af Hans Tyrrestrup. Udkom på forlaget Attika, 3. januar 2018

Alvilda

Roman for børn. Udkom på forlaget Turbine, 24. maj 2012

Alvilda og hendes lillebror Alfred skal tilbringe vinterferien hos deres far på en kedelig ø, hvor der ikke er andet at lave end at se på fugle og studere den gamle kirkegård. Et mystisk brev og en gammel gravsten viser sig dog at blive starten på et fantastisk eventyr, der følger børnene helt fra den lille ø i Danmark og mod nord til Grønland og Island. Fra nutiden og helt ind i fortiden.

De lever af vores længsler

Digte fra 70erne om at være ung kvinde dengang. Udkom på forlaget Kvindetryk, 24. november 1979