For et par dage siden var jeg på kursus i ”Feedback – med fokus og flow” i Dansk Forfatterforening, hvor Bo Skjoldborg præsenterede os for teorier og eksempler og var god til hele tiden at skabe dialog med os, kursisterne. Mine tanker røg på afveje, helt tilbage til sluthalvfjerdserne. Jeg havde debuteret i Hvedekorn og var nu inviteret til en månedlig ”forfatterskole” hjemme hos redaktøren og digteren Poul Borum i hans lejlighed i Strandgade sammen med omkring tyve andre unge digtere. Den feed-back eller kritik, som man fik der, kunne ikke alene være hård, - den betød også rigtig meget for skriveglæde, selvværd, ja hele ens person og identitet. Poul Borum var jo ikke en tilfældig hr. Hvemsomhelst. Der skulle mod til, og det hentede jeg sammen med et par stykker af de andre på et nærliggende værtshus før hver seance. Så var det lettere med den skrivegruppe, jeg selv havde sammen med Birgit Kragh og Ann Mari Urwald. Vi var nære venner i de år. Måske modtager man bedst kritik af mennesker, man er tryg ved, mennesker, som man ved, vil én det godt? Bo Skjoldborg er ikke uenig, han viser et dias med De tre K’er til anerkendende feedback/kritik: Kærlig, Konstruktiv og Konkret. Så kort kan det siges. Og alt dette er baggrunden for, at jeg nu har fået kontakt med min gamle skrivegruppe igen, så når jeg nu skriver mit første link ind i blogrollen her på min blog, skal det selvfølgelig være til Ann Mari Urwalds site.