“Jeg har aldrig fået tævet dem, som fortjente at få nogle bank.

Jeg fik sparket en kattekilling, skåret lidt i en tudse, som kom forbi, trukket vingerne af nogle fluer, mobbet et par skolepiger, som var yngre end mig.

Men ellers har jeg udvist en skræmmende passivitet.”

Peter Poulsens seneste digtsamling: Bestyrelsesmøde i evigheden, er stilfærdig, eftertænksom refleksion over liv og især død og klinger af afdæmpet, resignerende humor. Ovenstående er slutningen af digtet Mindelser ved lyden af et hornorkester. Lindhardt og Ringhof, 2012.