Pablo Llambias nyeste bog Hundstein handler om en mand, der hedder Pablo Llambias og ligesom forfatteren selv er forfatter, rektor for Forfatterskolen osv. Derfor vil Nanna Mogensen i Skønlitteratur på P1 gerne interviewe forfatteren om det selvbiografiske i bogen, for hun hævder, at det vil interessere lytterne og læserne, og hun står på deres/vores side.   Det synes Llambias er helt uinteressant, og der bliver ikke noget skind ud af den bjørn. “Jeg er ikke den, jeg siger, jeg er - hverken i tekst eller i virkelighed”, skriver han til Nanna Mogensen. “Jeg synes ikke, det er så interessant at tale om, hvem jeg er i forhold til teksten.” Radioprogrammet vælger i stedet at bringe en oplæsning af de tos mailkorrespondance, og indslaget sluttede vistnok med, at lytterne blev opfordret til at sende deres syn på sagen ind til programmet.

Men jeg er da ikke den, jeg siger jeg er. Jeg vælger og dyrker nogle elementer fra mit liv og min erfaringsverden til en bog og bestemmer dermed, hvilken personlighed der skal fremstå for læseren. Eller jeg vælger nogle andre elementer, og en anden personlighed vil fremstå, og det skønt jeg-personens navn og erhverv og alder osv. er fuldstændig ens i begge bøger og i øvrigt også identisk med min virkelige forfatterperson. Begge fremstillinger er lige rigtige og lige mangelfulde. Hvem er jeg, hvem er vi?

Se mere på programmets hjemmeside under overskriften Må jeg lige have lov at være i teksten, hvor der også er link til udsendelsen.

”Nogle dage er jeg socialdemokrat, og nogle dage er jeg homoseksuel. Men det kan godt være, at jeg er noget andet en anden dag”, som sangeren Marie Key siger på forsiden af Ud & Se i denne måned.