Jeg kan, jeg tør, jeg vil, jeg gør, siger tornsangeren.

Det-ka-jeg-da-gør-li-så-tit-det-ska-vær, svarer bogfinken.

Gøgen siger bare kuk-kuk.

Her slutter samtalen, for jeg kan desværre ikke flere fuglelydord.

At transskribere fuglenes sang kan kun i få tilfælde lade sig gøre som her med lydord, der er vores, amatørernes, hjælp til at huske og genkende fuglestemmer. I min fuglebog står der om bogfinken:

Sang meget typisk, ret konstant og utrætteligt gentaget: en kæk, vidtlydende, næsten smaskende strofe, der indledes med 3-4 hurtigt gentagne, skarpe toner, der slår over i en lignende remse i lavere tonehøjde, der afsluttes med en schwung-tonet krusedulle, ”zitt-zitt-zitt-zitt-sett-sett-sett-tjatt-tjiteriidia”. Sangen kan afsluttes med et næsten malplaceret, flagspætteagtigt ”kick”. Hvem der så kan huske det en majmorgen i parken.

Fra fugletur i maj med Dansk Ornitologisk Forening og fra Fugle i felten: feltbestemmelse af fuglene i Europa og middelhavsområdet. Af Killian Mullarney, Lars Svensson og Dan Zetterström i samarbejde med Peter J. Grant. Dansk oversættelse og bearbejdning ved Klaus Malling Olsen. Lindhardt og Ringhof, 2006.