”En by i Rusland” er en talemåde for noget totalt fremmed og uforståeligt: her kan du bilde mig hvad som helst ind, det er en by i Rusland for mig.

Det er også den velvalgte titel på forfatteren Birte Konts roman om opvækst i en dansk-jødisk familie af russisk afstamning. Som i andre jødiske familier er der en dramatisk historie; men den vil de ikke tale om. Ord som ”jøde” og ”pogrom” eksisterer ikke i familien, det gør derimod ”assimileret”, og i romanen følger vi den lille piges undren, frustration og søgen efter forklaring på det, som de voksne og især moren ikke vil tale om.

Lasse rynkede panden og så eftertænksom ud:

”Min far siger, at man altid kan se det på øjnene.”

”Hvad?”

”Hvis nogen er jødisk.”

Det gav et sæt i mig:

”Det må jeg altså ikke snakke om!”

(…)

Da de andre var færdige med at spise, blev mor siddende ved siden af mig. Hun pegede på min fyldte tallerken og sagde:

”Spis!”

”Oppe hos Lasse ved de godt, at vi er jø …”

”Ti nu stille og spis!” Hun sukkede.

”Lasse sagde, at man altid kan se det på …”

Med utålmodighed og undertrykt vrede i stemmen sagde hun, at jeg skulle holde op med at tænke på det og snakke om det. Det, man ikke snakkede om, det var der nemlig slet ikke.

Romanen foregår sidst i 50erne, og alt det ufortalte skete i 40erne.

Alligevel bliver jøder også i dag truet eller føler sig intimideret af antisemitisme:

En undersøgelse i anledning af nazisternes angreb på tyske jøder på Krystalnatten for 75 år siden viste forleden, at hver femte jøde i otte EU-lande inden for de seneste tolv måneder har følt sig intimideret af antisemitisme på gaden eller internettet. Samtidig er der sat fokus på problemet i USA, efter at flere familier i skoledistriktet Pine Bush i staten New York har klaget over hagekors overalt på vægge, borde og computere i offentlige skoler. (Citeret fra Ole Friis i Politiken 11.11.2013 Amerikanske jøder klager over nazimobning af skolebørn).

Godt, at Birte Kont taler.

En by i Rusland udkom på Gyldendal i 2011.