Grågrønt omslag med en mut lille pige i en soldaterhjelm, der er så stor, at den næsten dækker hendes øjne og tilmed har et projektil makabert strittende ud foroven. Sådan en bog ville jeg aldrig tage fat i, den udstråler en smerte så stor, at det er ubærligt, og får mig til hurtigst muligt at se den anden vej. Nu fik jeg den anbefalet fra pålidelig kilde, og så læste jeg den alligevel. Bogen er en suveræn beskrivelse af en gruppe stærke, svigtede børn med elleveårige Elektra som hovedperson. Og selv om der sker frygtelige ting, som der nu må gøre i en bog med den titel og om en pige af det navn, er historien hverken forstemmende eller pinagtig, visse steder snarere sørgelig som en Astrid Lindgren. Forfatteren, Jesper Nicolaj Christiansen, har gået på Forfatterskolen for børnelitteratur, men jeg ved ikke, om han har skrevet bogen for børn eller voksne, og på en måde er det også ligegyldigt; som Astrid Lindgren er han her hævet over målgruppesnak. Høst & Søn, 2009. Læs den!