”Meget skyldes min manglende evne til at holde fast. Ikke bare på handsker, lommetørklæder og paraplyer. Men dukker er faldet på gulvet. Ringe er gledet af mine fingre. Armbånd af mine håndled. Ure er sporløst forsvundet. Bæltespænder er gået op, uden at jeg har ænset det. Et hvidt underskørt er dalet ned om mine ankler. Og en brun højre sko blev stående i en fodgængerovergang. Allerede som barn øvede jeg mig i at tabe.”

Fra Dorrit Willumsens erindringer om barndom og ungdom i tiden o. 1940 - 1960 ”Det søde med det sure” , Gyldendal, 2009.