Man kan skrive på andet end papir; fx tavler og skoleborde. Billedkunstneren Myne Søe-Pedersen har fotograferet nogle, og billederne kan lige nu ses på Diamanten. Det er en meget lille udstilling på 6 – 7 billeder af skrivninger, der var engang, og som i deres enkelhed vækker et mylder af indre billeder af det tilhørende liv, der også har været engang. Det, som nogen skrev på tavlen, er visket ud, forældet og forsvundet; kun den tynde hinde af kridtstøv er tilbage på tavlen. Opslagstavlen har engang været fuld af huskesedler, indkøbslister, dagsordener til forældremøder og andre vigtige beskeder; nu råber den tomt ud i rummet med sit mønster af huller efter nålene og vi ser, at mønsteret er tilfældigt. De børn, der sad på bænkene og ridsede tegn og skrift ned i skolebordene, har glemt det i dag, hvor de er enten voksne, gamle eller døde. Det Kongelige Bibliotek gemmer flere millioner bøger, blade og billeder; men i et lille hjørne står der en udstilling og minder mig om altings forgængelighed.