”Han sagde, at en sådan oplevelse, som han tilbød, slet ikke kunne finde sted i vante omgivelser, hvor man følte sig tryg. Hvis man gør det samme, som man altid har gjort, får man det samme resultat, som man altid har fået, sagde han. Der er ingen forandring. Jeg overvejede, om jeg ønskede nogen forandring.”

Jeg finder Mathilde Walter Clarks Grumme historier, 2011, meget, meget morsomme på deres egen disciplinerede, eksklusive facon. Som historien om fiskehandlerens kone, der bliver til en fisk; drengen, der pakker sin fødselsdagsgave op, og en mudret flod åbenbarer sig og oversvømmer hele byen; brødrene, der opbevarer folks overflødige gods. Eller shamanen, der vil have den unge kvinde til at følge sig igennem en tunnel til andre verdener og fænomener, som normalt bliver kaldt magi. Vidunderligt grumme historier.