Hvorfor læser vi litteratur?

Spørgsmålet stilles af René Rasmussen, forfatter og lic.phil. i litteraturvidenskab, i en artikel i Forfatteren 2012 nr. 4. For at lære noget nyt, siger han. Og det gør vi, når der i prosafortællingen indtræffer en begivenhed, der ændrer tingenes vante gang og bringer dem i en ny retning. Eller når der i digtet optræder slående sproglige udtryk.

Man kunne også sige: vi lærer nyt, når der i litteraturen optræder ”små passende forstyrrelser”, der får os til at spærre øjne og bevidsthed op og til at ønske at forstå.