”Poesien er den form for litteratur og ordkunst, hvor sproget bevæger sig længst væk fra referentialiteten. Sproget er sprog for dets egen skyld og ikke bærer af historie eller intentionalitet. I poesien bliver sproget ikke underlagt referentialiteten, de eksisterer side om side, og i visse tilfælde vendes forholdet mellem form og indhold på hovedet, så formen får forrang …”

Ikke kun indholdet, men også udtrykket er centralt, i visse tilfælde endda vigtigere end indholdet.

Til brug for ph.d.-projekt med foreløbig titel ”Den litterære legeplads. En undersøgelse af sprog i ny dansk børnelitterær poesi” definerer og afgrænser Line Beck Rasmussen betegnelser som lyrik, poesi, digte, rim, remser, vers osv. Spændende læsning fra spændende artikel i Nedslag i børnelitteraturforskningen, bd. 10, udgivet i rækken Center for Børnelitteraturs skriftserie, 2009.