Jorden går under

Min elskede står tidligt op og går på arbejde,

inden Jorden går under. Bjørnekloens foragtede

skønhed, en indvandrer,

tænker jeg. Tilgiv

at jeg kan lide det,

jeg pakker kuffert,

jeg pakker kuffert,

inden Jorden går under.

Fra digteren Karsten Bjarnholts digtsamling Døgnfluer på deltid. Runde og mildt humoristiske digte med små finter om livet og dets bevægelse mod afslutningen, helt bogstaveligt i digtet  Farfars sidste tur, hvor de forbløffede fodgængere overværer turen og finder farfar parkeret med slap krop i et rosenbed.

Jorinde & Joringel, 2011.