I går sluttede endnu en af tegneren og forfatteren Nikoline Werdelins tankevækkende striber i Politiken. Denne gang om en yngre, ambitiøs kvinde der som arbejdsløs skuespiller meget mod sin vilje bliver sendt i aktivering på plejehjemmet Birkedal. Fra at drømme om ønskeroller og berømmelse skifter hun spor og siger overraskende nej tak til hovedrollen i en stor dansk-svensk tv-serie i otte afsnit fordi: hun alligevel efter par år igen vil blive arbejdsløs, og nej tak til en stilling som leder af et børneteater fordi: hun nu vil uddanne sig til sosu-assistent og have et arbejde, hvor der er brug for hende!

Realisere sig selv -  eller være til nytte.

Er vi mon her i individualismens tid nået tilbage til ikke længere at spørge om hvad samfundet kan gøre for os, men om hvad vi selv kan gøre for samfundet? Spørgsmålet er, om det er en reel eller en kunstig modsætning.