Med og uden ord

I går var der Poetisk Salon i Dansk Forfatterforening. Forfatterne Poul Høllund og Louise Juhl Dalsgaard læste hver to digte, som et panel bestående af kollegerne Cindy Lynn Brown og Inge-Helene Fly derefter diskuterede  under tavshed og fuld opmærksomhed fra tilhørerne, herunder ikke mindst forfatterne selv.

Var det ikke for pedantisk med denne analytiske tilgang, ville en tilhører vide, er det ikke en gammel vane fra skoletiden at forstå og forklare tekster ud fra et narrativt perspektiv? Nej og jo, for forskellige tekster lægger op til forskellige læsninger.

Det er en rigtig god idé, foreningens lyrikgruppe efter meget lang planlægningsfase nu har ført ud i livet, og jeg glæder mig til den næste Poetisk Salon, som skulle blive en dag i marts.

Opløftet af ordene og selskabet af ordmagere cyklede jeg gennem byen ud til koncert med den grønlandske sanger og musiker Rasmus Lyberth med blændende pianist Kristoffer Jul Reenberg i Karens Minde, Sydhavnen. ”Jeg synger kun på grønlandsk”, siger han. ”Hvis I ikke forstår ordene, skal I bare læne jer tilbage med lukkede øjne, så åbner jeg en lille lem her”, han banker let på sit bryst. Og får i et par timer tårerne til at pible og glæden til at flakse fordi han fylder den lille café med liv, kærlighed, is, fjelde og udsyn eller hvad fanden ved jeg; jeg forstod ikke et ord.