Den går ”live”.
Gutenberg var bare en parentes, der med bogtrykkerkunsten gjorde litteratur til et markedsobjekt, men nu er den trykte bog som standardiseret, traditionelt format for litteratur ved at forsvinde, siger Niels D. Lund, lektor i kultur- og litteraturformidling ved IVA. ”Parallelt med at forlagene er i krise, boghandlerne lukker én efter én, og der bliver stadig færre konkrete papirbøger på bibliotekernes hylder, så opsøger stadig flere litteraturen i andre former. Litteraturen er ved at gøre sig fri af det traditionelle kommercielle kredsløb og lever sit eget liv”. Og folkebibliotekerne er overhalet indenom af byens nye litteraturscener.
Unesco har udnævnt 5 byer til at være litteraturbyer, senest Reykjavik i 2011. Der vil dog være lang vej endnu, før København er på niveau, mener Niels D. Lund. Vi har BogForum, LiteraturHaus, Diamantens forfatterscener m.m. Men ”en by - og et kulturministerium – der ikke kan finde, hvad der svarer til et års bibliotekaraflønning til at støtte et initiativ som Poesiens Hus, skal nok ikke sætte sig til at skrive en UNESCO-ansøgning i morgen”. Sådan!
Læst i Det Kongelige Biblioteks kulturmagasin Diamanten i temaartikel om Litteraturen i den digitale mellemtid.