Måske er det sådan, at det man aner er mere skræmmende end noget man får fortalt.

Samtalen bringer os fra hinanden, sagde den norske forfatter Merethe Lindstrøm, da hun optrådte på BogForum i november sidste år, og jeg købte på stedet hendes bog Dage i stilhedens historie, som fik Nordisk Råds Litteraturpris 2012. Og begyndte at læse og gik i stå og er omsider blevet færdig - uden rigtig at blive fanget af hverken stilheden eller hemmelighederne.

Et stramt, fortættet familiedrama om fortielse og tavshed, står der på omslaget. - Så megen fortielse, at han i sin alderdom helt holder op med at tale, og hun forsøger at ”tolke ham som et genstridigt digt”.  –”Og der gik vi rundt i huset, og der var nogle gange hvor jeg tænkte, at det virkede som han bare ventede på at jeg skulle komme med noget, et svar. Som om stilheden snarere var en udfordring end en mangel på ord”.

Der er mange flotte, tankevækkende sætninger. Jeg skulle nok have lagt mere energi i min læsning.

Udkommet på dansk ved Claus Clausen, Tiderne Skifter,  2012.