Vores ord er en slags redningshold på konstant udrykning, som skal frelse svundne begivenheder og udslukte liv fra glemslens sorte hul, og det er slet ingen nem opgave. Og på vejen må de gerne finde nogle svar og derefter redde os væk herfra inden det bliver for sent.

Fra indledningen Vi er næsten mørke i den islandske forfatter Jón Kalman Stefánssons roman Himmerige og Helvede. Bogens ofte meget lange sætninger strækker sig over linjer ja halve sider i et sprog så intenst og overraskende, at man kun kan følge med og læse videre, videre:

Det var en nabo der kom og slukkede verdens lys. Drengen sad på gulvet med spredte ben og med sin søster hos sig, og hans mor stod og så væk, hænderne hang ned langs siden, som døde, helvede er at have arme, men ingen at omfavne. Der gik en skælven gennem atmosfæren, som om et eller andet stort var bristet, og derefter hørtes den knusende lyd da solen styrtede ned og ramte jorden.

Oversat til dansk af Kim Lembek, udkommet på Batzer & Co, 2010.