Stanley Fish, amerikansk litteraturteoretiker, afviser at vi bestemmer en tekst som et digt på grund af særlige teksttræk. Det er snarere omvendt: Teksttrækkene opdager vi, fordi vi på forhånd opfatter teksten som et digt. Han bildte et hold studerende ind, at en navneliste på tavlen var et religiøst digt, og straks myldrede det frem med allegoriske iagttagelser, for digte må man mistænke for at rumme fortættet, betydningsladet sprog. Hans radikale pointe er: ”Fortolkere afkoder ikke digte; de skaber dem”.

Alligevel har vi brug for at inddele tekster i genrer: For at forstå en tekst må vi opstille en hypotese om, hvilken type den er: et digt, et bykort, en bestillingsseddel, en brugsanvisning osv. Hypotesen må ofte revideres undervejs, ikke mindst når genstanden er moderne litteratur.

Citeret efter Per Stounbjerg i bogen Litteratur: introduktion til teori og analyse, Aarhus Universitetsforlag 2012. En moppedreng med 479 siders forunderlig ekspertviden om litteratur;  indtages bedst i småbidder.