De tre bedste landbrugsdigte i Danmark år 2012 iflg Landbrugets Kulturfond er fundet.
Konkurrenceopgaven hed: skriv et digt om landbrug. Digtet skal læses op på landbrugets kulturkonference den 4. januar 2013 og vare max 10 minutter.
Jeg spekulerede på, hvad de har forestillet sig. En arkaisk sang til landbrugets pris i forlængelse af deres profileringskampagne med helsides annoncer i aviserne? Og bestemte mig for ikke at deltage. Men så stod jeg en dag i august måned på en rasteplads foran en parkeret lastbil fuld af skrigende, sparkende grise, der fik vognen til at gynge og mig til at fortrække, væk, vende ryggen til. Og til at bestemme mig om.
52 forfattere deltog i konkurrencen, og de tre vindere blev Cindy Lynn Brown, Søren Sørensen og Steen Kaalø.
Det kunne være rigtig interessant også at læse de 49 øvrige forfatteres bidrag til konkurrencen. Ét af dem, nemlig mit eget: Grisens grynt, følger her.
Grisens grynt
Grisen grynter
ikke den lyder
med øjne ører
i en vogn
på en rasteplads
mellem kaffe og brød.
Der står skrevet: Grisen har et stort repertoire af lyde, der rangerer fra forskellige grynt over små hvin til øresønderrivende skrig, når den er skræmt.
Hun går med farmor i marken med kaffe og brød. Der dufter af hø i stakke, almægtige svedige mænd. I stalden ivrige grise der grynter og slubrer valle.
Grisen grynter
ikke men rytmer
men høje rytmer
i en puls
i en trommestik
mellem kaffe og brød.
Soen har faret
i nat, hun holder en babyblød pattegris. De luger roer, høster kløver, kalker hønsehus.
Hver morgen hestene foran mælkevognen.
Hver morgen nøjagtigt ventende junger til mejeriet. Op, siger farfar. Ud! Solen skinner, en
dejlig
sommermorgen skal ikke soves. Smør har
altid været godt, siger farfar.
Hver aften koppens klik-klak i bordets brune linoleum, og den fyldes tavs med te. Her lyttes
til Pressens radioavis. Her spises brød med tyndttyndt, salt fårekød. Tykketykke pandekager
når det er
lørdag. Kattene flokkes om karret forsigtigt på spring, hun tømmer spanden for mælk.
Hver dag
klokken tolv slår uret
middagsfærgen er
lige kommet og
om lidt gryntes der i søvne.
Der står skrevet: Nogle af grisens lydsignaler er meget specifikke, mens andre har forskellig betydning, alt efter i hvilken sammenhæng de udtrykkes.
Hun giver grisene æbleskræller, kartoffelpillelse.
Engang var der en der blev slagtet men det var
senere. Dens skrig oplyste
vintermørket.
Bagefter fik de blodpølse.
Der står skrevet: Lydene afspejler grisens sindstilstand, og mange bruges i kommunikation med andre individer.
Grisen grynter
ikke den hviner
og skriger skriger
lyshøjt højt
kaster lysskrig ud
mellem kaffe og brød.
Uldsvin og iberisk sortfodssvin der krydses
bliver skinke.
Koteletter. Bare de ikke skreg sådan. Hele vognen ryster. Det attende ribben knækker. Sværen
bliver aldrig sprød.
Man kunne købe sig en kælegris.
Minigris og kælegris, oldensvin og galt
sparegris og vrælegris, syltesvin og salt. Hø og hakkelse
for et slagtesvin
for en mægtig svedig vogn
for en rasteplads
for kaffe
og kød.
Der står skrevet: Et slagtesvin må siges at være væsentlig mere begavet end et spædbarn. For eksempel har slagtesvin en social begavelse, som man skal et stykke op i barndommen for at finde magen til hos mennesker.
Grisen grynter
ikke den skriger
og skriger skriger
i en vogn
ad en motorvej
ad en motorvej.
Bevægelsen, Gyldenbørste
begynder men det er
først
senere.