Landbrugsdigte

De tre bedste landbrugsdigte i Danmark år 2012  iflg Landbrugets Kulturfond er fundet.

Konkurrenceopgaven hed: skriv et digt om landbrug. Digtet skal læses op på landbrugets kulturkonference den 4. januar 2013 og vare max 10 minutter.

Jeg spekulerede på, hvad de har forestillet sig. En arkaisk sang til landbrugets pris i forlængelse af deres profileringskampagne med helsides annoncer i aviserne? Og bestemte mig for ikke at deltage. Men så stod jeg en dag i august måned på en rasteplads  foran en parkeret lastbil fuld af skrigende, sparkende grise, der fik vognen til at gynge og mig til at fortrække, væk, vende ryggen til. Og til at bestemme mig om.

52 forfattere deltog i konkurrencen, og de tre vindere blev Cindy Lynn Brown, Søren Sørensen og Steen Kaalø.

Det kunne være rigtig interessant også at læse de 49 øvrige forfatteres bidrag til konkurrencen. Ét af dem, nemlig mit eget: Grisens grynt, følger her.

Grisens grynt

 

Grisen grynter

ikke den lyder

med øjne ører

i en vogn

på en rasteplads

mellem kaffe og brød.

Der står skrevet: Grisen har et stort repertoire af lyde, der rangerer fra forskellige grynt over små hvin til øresønderrivende skrig, når den er skræmt.

 

Hun går med farmor i marken med kaffe og brød. Der dufter af hø i stakke, almægtige svedige mænd. I stalden ivrige grise der grynter og slubrer valle.

 

Grisen grynter

ikke men rytmer

men høje rytmer

i en puls

i en trommestik

mellem kaffe og brød.

 

Soen har faret

i nat, hun holder en babyblød pattegris. De luger roer, høster kløver, kalker hønsehus.

Hver morgen hestene foran mælkevognen.

Hver morgen nøjagtigt ventende junger til mejeriet. Op, siger farfar. Ud! Solen skinner, en

dejlig

sommermorgen skal ikke soves. Smør har

altid været godt, siger farfar.

Hver aften koppens klik-klak i bordets brune linoleum, og den fyldes tavs med te. Her lyttes

til Pressens radioavis. Her spises brød med tyndttyndt, salt fårekød. Tykketykke pandekager

når det er

lørdag. Kattene flokkes om karret forsigtigt på spring, hun tømmer spanden for mælk.

Hver dag

klokken tolv slår uret

middagsfærgen er

lige kommet og

om lidt gryntes der i søvne.

Der står skrevet: Nogle af grisens lydsignaler er meget specifikke, mens andre har forskellig betydning, alt efter i hvilken sammenhæng de udtrykkes.

Hun giver grisene æbleskræller, kartoffelpillelse.

Engang var der en der blev slagtet men det var

senere. Dens skrig oplyste

vintermørket.

Bagefter fik de blodpølse.

 

Der står skrevet: Lydene afspejler grisens sindstilstand, og mange bruges i kommunikation med andre individer.

 

Grisen grynter

ikke den hviner

og skriger skriger

lyshøjt højt

kaster lysskrig ud

mellem kaffe og brød.

 

Uldsvin og iberisk sortfodssvin der krydses

bliver skinke.

Koteletter. Bare de ikke skreg sådan. Hele vognen ryster. Det attende ribben knækker. Sværen

bliver aldrig sprød.

 

Man kunne købe sig en kælegris.

Minigris og kælegris, oldensvin og galt

sparegris og vrælegris, syltesvin og salt. Hø og hakkelse

for et slagtesvin

for en mægtig svedig vogn

for en rasteplads

for kaffe

og kød.

 

Der står skrevet: Et slagtesvin må siges at være væsentlig mere begavet end et spædbarn. For eksempel har slagtesvin en social begavelse, som man skal et stykke op i barndommen for at finde magen til hos mennesker.

 

Grisen grynter

ikke den skriger

og skriger skriger

i en vogn

ad en motorvej

ad en motorvej.

 

Bevægelsen, Gyldenbørste

begynder men det er

først

senere.